Mange har efterhånden hørt om kraniosakral terapi (KST), benytter det måske også til hesten eller sig selv, men hvad er det egentlig? KST er meget blid afspændingsteknik, hvilket gør den velegnet til sensitive heste, som ikke responderer så godt på manuel terapi, som fx massage eller ledmobilisering. Selvom KST er en blid teknik, skal man ikke underkende virkningen, da det er en yderst effektiv måde at behandle ubalancer på. Selvom det måske ser ud som om, at terapeuten ikke "laver noget", så kan du være sikker på, at der sker en masse i hestens krop. Kraniosakral terapi er enormt dybdegående og effektiv på svære spændinger. KST hjælper med at aktivere kroppens egne afspændingsmekanismer og forbedre bevægelse og reducerer spændinger. KST som terapiform tager udgangspunkt i bevægelsen mellem kraniet og sacrum (korsbenet), heraf navnet Kranio-Sakral-Terapi. Hvis der er en ubalance i kraniet vil det påvirke hele systemet ned til sacrum, som fungerer som en helhed via duramater (hjerne-/r

Nej, det er det ikke. Mange tror, at det kun er rideheste, som har brug for afbalancering, men det er langt fra sandt. Køreheste, ungheste og især avlshopper kan have stor glæde af terapi. Køreheste har lige så stor belastning på kroppen, som rideheste har, om end det ofte sætter sig andre steder i kroppen. For at de kan opretholde en sund muskulatur og fleksible led, så de kan trække vogne, er det vigtigt, at de tjekkes regelmæssigt for spændinger og restriktioner. Ungheste leger ofte vildt på folden og kan derved få spændinger, forstrækninger og låsninger. Det er derfor en god idé at få dem kontrolleret en gang i mellem, især hvis de leger grimeleg, glider eller står mere på boks end på fold, hvor de kan udfolde sig. Avlshoppers kroppe udfører i 11 måneder mirakler. Kroppen bærer på et stort føl, som påvirker især bækkenet samt abdominal muskulaturen. Desuden kan folingen give komplikationer i bækkenet i form af spændinger og låsninger. Jeg anbefaler derfor at man får gennemgået sin

En god skridt, især hos ungheste, er den vanskeligste gangart at lære – og den nemmeste at ødelægge! Skridt er en 4-taktet gangart med en hastighed på ca. 6 km i timen. Hesten har altid én hov i luften, mens tre er i jorden, fraset når vægten overføres fra ét ben til et andet. Ideelt set vil hestens baghov træde op i sporet af forhoven eller lidt over. Hoved og hals skal bevæge sig rytmisk op og ned, som en hjælp til at holde takt og balance. Jeg anbefaler, at man træner skridt som en øvelse for sig selv. Begynd med at sigte efter en god middelskridt eller friskridt, for så at samle hesten gradvist ved at bede den om at gå til biddet lidt efter lidt. Det er derfor også en god idé, at man trækker hesten varm fra jorden i løs tøjle samt trækker den af igen fra jorden i løs tøjle, på den måde kan hesten slappe af i overlinjen og koncentrere sig om at strække halsen og holde balancen uden påvirkning fra ryggen.

Jeg underviser på mange forskellige niveauer, fra de helt små ”grønne” til konkurrencerytterne. Fælles for dem alle er, at de gerne vil blive bedre sammen med deres hest. Jeg har en biodynamisk tilgang til min undervisning og jeg underviser på hestens præmisser og på rytterens aktuelle niveau. Jeg sætter hesten først og rytterens ambitioner sidst. For mig er harmoni og samhørighed det vigtigste for at opnå succes og derved få indfriet sine ambitioner. Jeg arbejder ikke med tidsfrister, men med korrekt ridning (grundridning) og harmoni hos ekvipagen. Og når man så har med børn at gøre – så skal der være plads til sjov og leg. Jeg mener, at børn lærer bedst, når de har det sjovt. Derfor implementerer jeg ofte redskaber, gymnastik og leg i min undervisning, fx at ride uden sadel som afslutning. Jeg lytter til børnene og tager hellere en session i skridt, hvis de den pågældende dag fx har en ”off-dag”, er trætte eller lignende. Korrekt indlært grundridning er den optimale vej til succes h

De fleste heste får tjekket tænder 1-2 gange årligt, som de jo bør, MEN får du tjekket din hest for spændinger i kæben efterfølgende? Det er de færreste, som tænker over, hvad en mundspærre egentlig kan gøre ved hestens kæbemuskulatur og kæbeled. Kæbeleddet er et meget kompliceret område hos hesten og en ubalance her kan give symptomer helt ned i bagparten. Nogle kender det måske efter en tur ved tandlægen efter fx en rodbehandling eller lignende, hvor man har ligget længe med munden åben og efterfølgende er helt øm i kæbeleddet. For nogle heste er det forbigående restriktioner, for andre er det mere vedvarende og kræver afbalancering. Jeg anbefaler, derfor at man kontakter en hesteterapeut og får gennemgået hesten dagen efter tandlægebesøge, hvis den ikke har været bedøvet eller 2-3 dage efter, hvis den har været bedøvet. På den måde løser man problemet, inden det påvirker andre steder i kroppen

Asymmetri af benene, konstant hvilen på bagben eller svært ved at stå stille. Alt dette kan være tegn på ubalance i kroppen. Hesten skal som udgangspunkt stå symmetrisk lige på alle 4 ben, gør den ikke det, kan det være en god idé at få kontrolleret om, der skulle være restriktioner eller spændinger i kroppen. Heste er enormt gode til, at kompenserer for ubalancer i kroppen og det er derfor ikke sikkert, at man som ejer opdager disse ubalancer/restriktione,r før det er så slemt, at det kommer til udtryk som eksempelvis adfærdsændringer under ridning, opsadling eller lignende. Det kan derfor være en god idé at kontakte en certificeret hesteterapeut og få lavet en fuld gennemgang af hesten med ganganalyse, muskelanalyse samt historik, hvis man opdager, at hesten ikke står korrekt på staldgangen netop for at ”fange” eventuelle problematikker tidligt.