Nej, det er det ikke.
Mange tror, at det kun er rideheste, som har brug for afbalancering, men det er langt fra sandt.
Køreheste, ungheste og især avlshopper kan have stor glæde af terapi.
Køreheste har lige så stor belastning på kroppen, som rideheste har, om end det ofte sætter sig andre steder i kroppen.
For at de kan opretholde en sund muskulatur og fleksible led, så de kan trække vogne, er det vigtigt, at de tjekkes regelmæssigt for spændinger og restriktioner.
Ungheste leger ofte vildt på folden og kan derved få spændinger, forstrækninger og låsninger.
Det er derfor en god idé at få dem kontrolleret en gang i mellem, især hvis de leger grimeleg, glider eller står mere på boks end på fold, hvor de kan udfolde sig.
Avlshoppers kroppe udfører i 11 måneder mirakler. Kroppen bærer på et stort føl, som påvirker især bækkenet samt abdominal muskulaturen.
Desuden kan folingen give komplikationer i bækkenet i form af spændinger og låsninger.
Jeg anbefaler derfor at man får gennemgået sin hoppe, når den er færdig med diegivning, så man er sikker på, at hoppen har de bedste forudsætninger forud for evt. ny ifoling.
OBS. Der laves ALDRIG afbalancering på drægtige eller diegivende hopper.