Når du ringer til mig, er det som oftes fordi "skaden er sket"
- det kan være at hesten er begyndt at bukke, når man laver galopanspring
- den udviser uønsket adfærd under opsadling
- den er uren under ridning
- den taber bagpart eller forpart under ridning
- den skyder konsekvent den ene skulder
- den går bedst på én volte
- der har været et traume på fold, stald eller under ridning
- genoptræning efter sygdomsforløb/skade
Ovenstående er blot eksempler på, hvorfor jeg tilkaldes.
Ens for alle er dog, at hesten har en ubalance, som kan rettes med fysiurgisk hesteterapi.
Ved halthed eller akutte skader er det dog vigtigt at dyrlægen har været inde over i første omgang, da jeg som fysiurg ikke stiller diagnoser og som udgangspunkt ikke arbejder i benene, kun som en del af afbalancering af resten af kroppen.
Når jeg kommer ud første gang, starter vi med at optage journal, dette for at kunne følge hestens udvikling i forløbet samt at kunne videregive mine fund til fx dyrlæge, kiropraktor eller andre behandlere for at have det bedst mulige fundament for netop DIN hest.
Derefter laver vi en ganganalyse i skridt, for at se om der er nogen anomalier, samtidig laver jeg en muskelanalyse af hesten for at se om det er symmetrisk og velprobertioneret.
Alt dette for at få en fornemmelse af hvor hestens problematikker ligger.
Er der nogle tydelige anomalier eller udfordringer, kan det være jeg beder om lov til at lave fotodokumentation til journalføring til senere sammenligning.
Når dette er gjort, går jeg i gang med palpation af hesten, jeg mærker musklerne igennem for spændinger, jeg tester led hvor det er relevant og så laver jeg en fuld afbalancering med fokus på det/de udfordrede områder.
Jeg bruger meget KST (kraniosakralterapi), da heste ofte responderer meget positivt og effektivt på dette, men jeg mener ikke at nogen former for afspænding bør stå alene, hvorfor jeg altid kombinerer mine teknikker med massage og ledmobilisering samt evt. laserbehandling.
Da det sjældent er nok med en enkelt behandling, laver vi sammen en plan der passer til din hverdag, økonomi og mål.
Jeg kommer med min vurdering og sammen laver vi en plan.
Jeg vil ligeledes give mine bud på øvelser der vil styrke hesten, men dette baseres også på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre for den enkelte, da min filosofi er, at lidt er bedre end ingenting. Selvom man er hesteejer, har mange også familie, arbejde, sport osv. som også skal passes, og det er min erfaring, at laver man en hel træningsplan for hesten, så går man "død" i det og ender med ikke at få lavet noget af det.
Derfor snakker vi om, hvad der kan lade sig for netop dig - hvor meget har du overskud til, hvilke træningsmidler har du til rådighed og hvor hurtigt ønsker du at gå frem?