Jeg underviser på mange forskellige niveauer, fra de helt små ”grønne” til konkurrencerytterne.

Fælles for dem alle er, at de gerne vil blive bedre sammen med deres hest.

Jeg har en biodynamisk tilgang til min undervisning og jeg underviser på hestens præmisser og på rytterens aktuelle niveau.

Jeg sætter hesten først og rytterens ambitioner sidst.

For mig er harmoni og samhørighed det vigtigste for at opnå succes og derved få indfriet sine ambitioner.

Jeg arbejder ikke med tidsfrister, men med korrekt ridning (grundridning) og harmoni hos ekvipagen.

 

Og når man så har med børn at gøre – så skal der være plads til sjov og leg.

Jeg mener, at børn lærer bedst, når de har det sjovt.

Derfor implementerer jeg ofte redskaber, gymnastik og leg i min undervisning, fx at ride uden sadel som afslutning.

Jeg lytter til børnene og tager hellere en session i skridt, hvis de den pågældende dag fx har en ”off-dag”, er trætte eller lignende.

 

Korrekt indlært grundridning er den optimale vej til succes hos både hest og rytter – på alle niveauer!