De fleste heste får tjekket tænder 1-2 gange årligt, som de jo bør, MEN får du tjekket din hest for spændinger i kæben efterfølgende?
Det er de færreste, som tænker over, hvad en mundspærre egentlig kan gøre ved hestens kæbemuskulatur og kæbeled.
Kæbeleddet er et meget kompliceret område hos hesten og en ubalance her kan give symptomer helt ned i bagparten.
Nogle kender det måske efter en tur ved tandlægen efter fx en rodbehandling eller lignende, hvor man har ligget længe med munden åben og efterfølgende er helt øm i kæbeleddet.
For nogle heste er det forbigående restriktioner, for andre er det mere vedvarende og kræver afbalancering.
Jeg anbefaler, derfor at man kontakter en hesteterapeut og får gennemgået hesten dagen efter tandlægebesøge, hvis den ikke har været bedøvet eller 2-3 dage efter, hvis den har været bedøvet.
På den måde løser man problemet, inden det påvirker andre steder i kroppen